FAQ

Afmelding

Du skal huske at afmelde dig senest 12 timer før holdstart. Afmelder du dig senere end 12 timer før holdstart, eller dukker du ikke op til timen, mister du automatisk ét klip. Hvis du er på medlemsskab koster det 50 kr.

Hvad skal du medbringe til The Row?

Medbring INDENDØRSSKO, underlag og håndklæde til din arbejdsstation. Husk hængelås til dit skab … og vand.

Hvad skal du medbringe til The Heat?

Medbring INDENDØRSSKO eller bare tæer til suspension, bare tæer til Yoga, bare tæer eller sokker til Mobility Styrke. Altid underlag og håndklæde til din arbejdsstation. Husk hængelås til dit skab…….. Og

vand 😉

HVAD SKAL DU MEDBRINGE TIL THE REFORMER?

Medbring ToeSox, Vand og et håndklæde.

HVAD KAN JEG KØBE I CENTRET?

Vand, kokosvand, yogamåtte, multimåtte, yogahåndklæde, toesox, t-shirt, hængelås, romaskine, MobileFit og sidst, men ikke mindst, vores helt egen tøj kollektion i The Shop.

KAN JEG LEJE EN MÅTTE?

Ja det koster 20 kroner.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Går du med tanker om at træne hos The Wolfpack Gym, men er samtidigt i tvivl om, hvordan du skal gribe det hele an, så læs med her:

Alt hos The Wolfpack Gym foregår som udgangspunkt online. Det vil sige at alt lige fra oprettelsen af en profil, til booking af timer, afmelding, betaling, kontakt og information foregår via vores hjemmeside.

For at komme i gang med at træne, skal du først oprette dig som bruger på vores hjemmeside eller App. Når du har oprettet dig som bruger i vores system, modtager du en velkomstmail, så husk at tjekke din indbakke, hvor du kan finde yderligere information i en velkomstskrivelse.

Når du har oprettet dig i vores system, kan du tilmelde dig din første time, hvilket du også gør på hjemmesiden og ellers er du meget velkommen til at kigge ind og få hjælp og vejledning i centeret.

KAN JEG OVERHOVEDET HOLDE TIL TRÆNINGEN?

Det er altid en mulighed at tage fat i den enkelte instruktør, hvis du har særlige behov eller udfordringer såsom skader eller lignende, så vil instruktøren være opmærksom på dette i løbet af timen.

KAN JEG TRÆNE MED, SELVOM JEG HAR EN SKADE?

Skader udelukker bestemt ikke træningen hos os. Tværtimod tilbyder vi helt overordnet set træning, som tilgodeser en aktiv genoptræning og/eller styrkelse af kroppen og derigennem en afhjælpning af fysiske skavanker.

Langt de fleste skadestyper vil være hjulpet godt på vej med træning i varmen, hvor infravarmen er med til at løsne op i og smidiggøre muskler, væv og lignende, hvilket ofte fører til en umiddelbar forbedring.

Har du skader, så er det altid en god idé at gøre instruktøren opmærksom på dette, således han/hun kan tage hensyn.

KAN JEG LÅSE MINE VÆRDIGENSTANDE INDE?

Vi har i lobbyen rigeligt med aflåselige skabe, i hvilke du kan opbevare dine værdigenstande og alle øvrige ting, som du ikke skal bruge i løbet af træning. Husk hængelås eller køb en i lobbyen, når du kommer.

HVAD SKAL JEG MEDBRINGE TIL TRÆNING?

Uanset hvilken form for træning du deltager i hos os, er det altid anbefalelsesværdigt at medbringe rigeligt at drikke og at drikke godt med vand hjemmefra, især når du skal træne i varmen. Derudover er der nogle grundlæggende, men simple regler for alle vores gæster: Det er ikke tilladt at brugeudendørs fodtøj i centeret, men det ses derimod helst, at man har bare fødder, ToeSox eller indendørssko. Iklæd dig noget tøj, som er rart at træne i. Det er ligeledes en god idé at medbringe skiftetøj og et håndklæde til bad.

WI-FI

Du er velkommen til at sidde og arbejde i vores lobby og benytte dig af vores internet.

Børn i centret

Vi har besluttet os for, at The Wolfpack Gym ikke er et sted for børn, med mindre der er et decideret børnearrangement.