The Unfinished Manifest

THE UNFINISHED MANIFEST

DET VI GØR, GØR ONDT

Hvis du vil ændre din krop, så må du svede. Hvis du vil ændre din krop, så må du bryde grænser og træne hårdt. Du må gøre dig umage og være disciplineret og i perioder bokse med manglende motivation. Der findes ingen hurtige fix til en smidig krop, til et varigt vægttab eller til en stærk core. Det handler om én ting, og det er hårdt arbejde over tid.

DET VI GØR, GØR VI BEDST

Kombinationen af gennemtænkt kvalitetstræning, motiverende og kompetente instruktører, nærværende holdtræning og stemningsfyldte lokaler gør, at vores elever kommer igen og igen. Vores elever vedligeholder deres træning over tid og dermed opnår de langvarige resultater.

Men målet for os er ikke målet. Målet for os er rejsen. Derfor holder vi en fest hver dag. Det vi gør skal være sjovt og en oplevelse. Og det er det.

DET VI GØR, GIVER MENING

Alt for meget træning handler om stramme baller og sixpack.Det handler for meget om det ydre og alt for lidt om det indre, men det er jo præcis det indre, der giver dig styrke, der giver dig ægte værdi, der får dig til at vokse som menneske. Det er de indre resultater, som gør din træning meningsfyldt og som dermed betyder, at træning lige pludselig bliver et positivt og værdifuldt tilvalg i dit liv i stedet for en følgesvend af dårlig samvittighed. Træning skal give mening, den skal give dig energi, som rækker langt udover TWG’s vægge og den skal gøre dig gladere. Hvis den gør det, så får du, som bonus, stramme baller og sixpack. Men det er sekundært.

DET VI GØR, GØR VI FOR DIG